torsdag den 4. december 2008

Unotel GPRS med ACM -- sådan kom jeg på internettet fra Linux

Teleselskabet Unotel bruger TDC til at levere internetadgang over GPRS.

Data til at lave forbindelsen med:
  • Telefonen skal bruge APN=internet
  • Telefonnummer: *99***1#
  • Brugernavn- og password-felter skal være tomme! (ellers lukker ISP'en forbindelsen)
  • Udbyder/remote name: "TDC GPRS" (det er vist ikke nødvendigt)

På min Kubuntu 8.04 sættes dns ikke korrekt op, så jeg skriver følgende ind i /etc/resolv.conf:
nameserver 194.239.134.83
(det er nok en TDC navneserver.)

ppp-config kan ikke lave en passende opsætning.
Jeg modificerede konfigurationsfil og chat-script, indtil det var at forbindelsen blev oprettet. Jeg kørte pppd fra en kommandolinje, og holdt øje med hvad der blev skrevet i syslog for at se hvad der virkede og hvad der fejlede.
Det burde være muligt at lave en opsætning i kppp, der virker, når man ved hvilke koder man kan forsøge sig med. I hvert fald er det et godt sted at starte, for at få genereret en default opsætning, man så kan tweake til de virker.

I chat-scriptet i /etc/chatscripts/ tilføjede to linjer før ATDT-linjen, der ringer op.
# modeminit
'' ATZ
'OK' 'ATM1L1'
'OK' 'AT&f+cgdcont=1,"IP","internet","",0,0'
# ispnumber
OK-AT-OK "ATDT*99***1#"
# ispconnect
CONNECT \d\c


ppp-profilen ser således ud (hvad der gør at det virker, ved jeg ikke:
/etc/ppp/peers/:
hide-password
noauth
connect "/usr/sbin/chat -v -f /etc/chatscripts/TDCGPRS"
debug
/dev/ttyACM0
115200
defaultroute
noipdefault
user ""
kdebug 4
novj
noccp


Jeg har en Samsung SGH-D900, der kan forbindes til en PC via USB. Linux har en driver til telefonens modem-funktion, der laver en device-fil kaldet /dev/ttyACM0 . Den kan pppd bruge lige så fint som andre serielporte med modems tilsluttet, der kan forstå AT-kommandoer

Se også http://markus.wernig.net/en/it/usb-serial-handy-ppp.phtml
og en HOWTO http://www.xs4all.nl/~ernstagn/GPRS-HOWTO/
Jeg kunne ikke finde så meget om hvordan ACM virker og de forskelle der er mellem gammeldags og mobile ppp-forbindelser, så de links var det bedste jeg fandt.

Et andet program, der måske kunne have kalret opsætningen, udvikles ikke mere, og mangler oplysninger om både min telefon og teleselskabets krav til opsætningen. Det hed GPRS Easy Connect.