2009-08-11

Pære-forvirring – glødepærer i EU

I EU bliver visse former for glødepærer forbudt at forhandle fra 1. september 2009, og nogle flere forbydes med tiden frem mod 2012.

Men der er skrevet modstridende, forvirrende eller forkerte oplysninger diverse steder på nettet.

Navneforvirring? Halogenglødepærer er også glødepærer. Kompakt-lysstofrør og LED-lys kan begge have energimærke "A" og dermed begge kaldes for en  A-pære (klassificeret efter lumens/watt). Men nogle bruger ordene helt anderledes!

Elsparefonden har lavet en brochure til vejledning om hvilke pærer man kan vælge i stedet:
http://www.elsparefonden.dk/publikationer/brochurer/nyt-lys-paa-fremtiden/at_download/File
Her hedder korte lysstofrør A-pærer, og halogen-pærer er ikke glødepærer, og diodelys, der sikkert kan få energimærke A, kaldes ikke for A-pærer.

Forsiden af Kristeligt Dagblad har en artikel hvor en museumsmand forklarer at lysstofrør er uegnet til museumslys pga. dårlig farvegengivelse og for meget UV-lys. Men diodelys og halogenlys nævnes slet ikke som mulige alternativer, og de beklager sig fordi de kun regner med at gammeldags glødelamper er gode nok.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/333973:Kultur--Farvel-til-farverne-paa-landets-museer?page=1

Dansk Energi har også skrevet lidt om emnet (men deres oplysning om matte og klare pærer er ikke længere korrekt), og pointerer at de fleste forbrugere vil skifte til halogenpærer:
http://www.danskenergi.dk/indblik/gloedepaerer.aspx
P.t. sidder der halogenpærer i hver 3. lampe i danske hjem.



Jeg fandt også EU-kommissionens forordning (på dansk), der vistnok ligger til grund for den danske lov:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:076:0003:0016:DA:PDF

Her er begreberne penslet ud, så det tekniske mål for hvilke lyskilder der er omfattet, er beskrevet, og alle "betragtningerne" (tankerne bag) er også skrevet i filen!

Her er "gammeldags" glødelamper og halogenglødelamper begge glødelamper, men halogentyperne er nævnt separat.
Reglerne gælder kun pærer beregnet til alm. bolig-belysning (hel eller delvis oplysning i en bolig, inkl. læselamper). (Skilter man med "ikke til bolig-belysning" på pakningen, er det lovligt at sælge.)

Eksempler på undtagelser:
  • Trafiklys
  • Retningsbestemte lyskilder, som afgiver mindst 80 % af sit lys inden for en rumvinkel på π sr (svarer til en kegle med topvinkel 120°)
  • lyskilder over 12 000 eller under 60 lumen.



Her er en rimelig grundig gennemgang af lampetyper, effekt og effektivitet, relateret til lovforslaget:
http://ec.europa.eu/energy/efficiency/ecodesign/doc/committee/2008_12_08_technical_briefing_household_lamps.pdf


Som jeg forstår det, så er det kun rundstrålende lyskilder der bliver ramt (i år), og hvor er de reelt nødvendige udover PH-lamper? Hvor kan man ikke lige så godt skifte lampen til en retningsbestemt type eller bruge noget andet end glødepærer?

Lovens ide er at styre folks valg, men heldigvis ser det ud til at det ikke vil volde folk de store problemer. Selv museumsfolkene finder nok nogle gode nye lyskilder med retningsbestemt halogenspots eller diodelys :-)