Biler med lav forurening

I Europa blev 6,6 % af januar-salget 2020 biler, der kan lades op fra el-nettet (plug-in, både rene batteri-biler og hybride biler). Antallet er godt det dobbelte af januar 2019.

https://insideevs.com/news/401395/europe-ev-sales-january-2020/

Danmark februar 2020: https://twitter.com/ilyasdogru/status/1234050801867350016

495 #elbiler & 597 #opladningshybrider, tilsammen 7,3 % (1.092) opladelige.

Ældre tal til sammenligning:

I EU i 2019 var 3 % af nye solgte biler "plug-in" hybride eller alene med batterier, der kan lades fra el-nettet. I 4. kvartal var det 4,4 %.

53 % flere i 2019 ift. 2018.

https://www.acea.be/press-releases/article/fuel-types-of-new-cars-petrol-11.9-diesel-3.7-electric-81.3-in-fourth-quart

2019 "plug-in" share:

• Norway - 55.9%
• Iceland - 17.8%
• Netherlands - 15.0%
• Sweden - 11.4%
• Finland - 6.89%

• Denmark: 4.17%

"The European Union and EFTA (Norway, Switzerland, Iceland) - increased in 2019 to 3.53% (from 2.47% in 2018)." 

Kilde: https://insideevs.com/news/397600/european-countries-plugin-market-share-2019/

En stigning på godt 42% for EU+EFTA 2019/2018.

(Tilsvarende kilde: https://www.acea.be/press-releases/article/fuel-types-of-new-cars-petrol-11.9-diesel-3.7-electric-81.3-in-fourth-quart )

 ---


For at nedbringe transportens energiforbrug og luft-forurening er batteri-elbiler vigtige. De bruger ca. 1/3 energi ift. forbrændings-motor-biler. Livscyklus-analyser viser at selv med nutidens energiforbrug til batteri-produktion (der jævnligt reduceres), overgås drivhusgasudledningen af fossile brændsler til forbrændingsmotorerne. 

El-biler er en klar fordel, set over levetiden, når man regner med moderne, effektiv fremstilling og el-produktionen i 2019.

Artikel om livscyklus-analyserne, med europæisk afsæt: https://www.carbonbrief.org/factcheck-how-electric-vehicles-help-to-tackle-climate-change

Supplerende:

• https://www.theguardian.com/environment/climate-consensus-97-per-cent/2018/jan/22/switching-to-electric-cars-is-key-to-fixing-americas-critically-insufficient-climate-policies 
   
• https://blog.ucsusa.org/dave-reichmuth/are-electric-vehicles-really-better-for-the-climate-yes-heres-why 

2019 status på energi

Status over 2019: Fossil-fri energiforsyning blev i stigende grad det foretrukne valg, Verden over.

I Danmark er de første 4 vindmøller, som ejerne regner med at tjene penge på uden brug af tilskud, blevet opsat et meget blæsende sted, nemlig få meter fra vestkysten på kanten af Hirtshals Havn. [kilde]

Den første solcellepark uden tilskud skal opføres i år 2020 på den nedlagte flyveplads i Vandel. [kilde]

Nyopførte solcelleparker og vindmølleparker ønsker som oftest stadig et tillæg per kWh til markedsprisen, for at bygge de nye anlæg. Ved den seneste auktion blev gennemsnittet af de vindende bud mellem 1 og 2 øre/kWh i tillæg. [kilde]

Nybyggede sol og vind-anlæg kan levere energi billigere end nybyggede fossil-fyrede el-værker kan, i det meste af Verden. Det, der er ved at ske nu, er at det begynder at svare sig økonomisk at bygge nye sol- og vind-høstere fremfor at fortsætte med at brænde kul og gas af i afskrevne/afbetalte “gamle” el-værker.

"Wind and solar are now cheapest across more than two-thirds of the world. By 2030 they undercut commissioned coal and gas almost everywhere." fra analysen New energy outlook.

I USA kan 74 % af de kulfyrede el-værkers kapacitet erstattes af vind- og sol-farme uden at øge el-prisen, ifølge [kilde].

Det er ikke alene bedre for samfundets økonomi over 10 – 30 år (“på langt sigt”) at investere i fossilfri energiforsyning. Nu bliver det også en økonomisk fordel for de selskaber der opfører og driver vind- og sol-parker.


El-produktionen fra sol og vind i Danmark var i 2019 en mængde, der svarer til lige omkring 50 % af el-forbruget i Danmark. Dertil kommer en del træ, der dækker 13 %, samt importeret vandkraft og kernekraft. Den fossile andel er nu under 25 %. [Energinet.dk’s foreløbige miljø-deklaration for el-forbrug i Danmark 2019] og [kilde]



Globalt set falder kul-forbruget nu. Måske med 3 % fra 2018 til 2019, ifølge denne analyse: [kilde]
Kul har længe været det billigste brændsel, men nu bliver det udkonkurreret stadigt flere steder på jorden.
USA brugte 18 % mindre kul i 2019 end i 2018: [kilde]
Indiens kulforbrug stagnerede, og sol står til at vinde på el-prisen over kulkraftværkerne. [kilde]
Indiens kulforbrug faldt i 2019 for første gang siden 1973. [IEA artikel] 
Flere detaljer: 2 delstater i Indien har i 2019 forbudt at bygge nye kul-fyrede el-værker, og 3 yderligere delstater vil snart gøre det samme. [kilde]



EU’s kul-import (til elværker, ikke stål-produktion) i første halvår faldt fra 2018 til 2019 med 22 %, så det tyder på store ændringer, ikke bare i Danmark. [kilde]
Års-forbruget faldt fra 2018 til 2019 med

• 70 % i Spanien [kilde]
• 45 % i Danmark [kilde, celle F21/F20]
• ca. 20 % i Tyskland (ex. december) [kilde]

El fra kul faldt 5 % i Polen [kilde]
El fra kul i Europa faldt 27 % (og kul leverede 15 % af al el i Europa i 2019) [kilde] (fra EnAppsys summary report Q4 2019 Market review (EU))
Se også opgørelsen fra Sandbag: https://sandbag.org.uk/project/power-2019/ .


Tab ikke modet! Det er bestemt muligt at tage kendte teknologier i brug til at erstatte fossilerne.

Pære-forvirring – glødepærer i EU

I EU bliver visse former for glødepærer forbudt at forhandle fra 1. september 2009, og nogle flere forbydes med tiden frem mod 2012.

Men der er skrevet modstridende, forvirrende eller forkerte oplysninger diverse steder på nettet.

Navneforvirring? Halogenglødepærer er også glødepærer. Kompakt-lysstofrør og LED-lys kan begge have energimærke "A" og dermed begge kaldes for en  A-pære (klassificeret efter lumens/watt). Men nogle bruger ordene helt anderledes!

Elsparefonden har lavet en brochure til vejledning om hvilke pærer man kan vælge i stedet:
http://www.elsparefonden.dk/publikationer/brochurer/nyt-lys-paa-fremtiden/at_download/File
Her hedder korte lysstofrør A-pærer, og halogen-pærer er ikke glødepærer, og diodelys, der sikkert kan få energimærke A, kaldes ikke for A-pærer.

Forsiden af Kristeligt Dagblad har en artikel hvor en museumsmand forklarer at lysstofrør er uegnet til museumslys pga. dårlig farvegengivelse og for meget UV-lys. Men diodelys og halogenlys nævnes slet ikke som mulige alternativer, og de beklager sig fordi de kun regner med at gammeldags glødelamper er gode nok.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/333973:Kultur--Farvel-til-farverne-paa-landets-museer?page=1

Dansk Energi har også skrevet lidt om emnet (men deres oplysning om matte og klare pærer er ikke længere korrekt), og pointerer at de fleste forbrugere vil skifte til halogenpærer:
http://www.danskenergi.dk/indblik/gloedepaerer.aspx
P.t. sidder der halogenpærer i hver 3. lampe i danske hjem.



Jeg fandt også EU-kommissionens forordning (på dansk), der vistnok ligger til grund for den danske lov:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2009:076:0003:0016:DA:PDF

Her er begreberne penslet ud, så det tekniske mål for hvilke lyskilder der er omfattet, er beskrevet, og alle "betragtningerne" (tankerne bag) er også skrevet i filen!

Her er "gammeldags" glødelamper og halogenglødelamper begge glødelamper, men halogentyperne er nævnt separat.
Reglerne gælder kun pærer beregnet til alm. bolig-belysning (hel eller delvis oplysning i en bolig, inkl. læselamper). (Skilter man med "ikke til bolig-belysning" på pakningen, er det lovligt at sælge.)

Eksempler på undtagelser:

• Trafiklys
• Retningsbestemte lyskilder, som afgiver mindst 80 % af sit lys inden for en rumvinkel på π sr (svarer til en kegle med topvinkel 120°)
• lyskilder over 12 000 eller under 60 lumen.

Her er en rimelig grundig gennemgang af lampetyper, effekt og effektivitet, relateret til lovforslaget:
http://ec.europa.eu/energy/efficiency/ecodesign/doc/committee/2008_12_08_technical_briefing_household_lamps.pdf


Som jeg forstår det, så er det kun rundstrålende lyskilder der bliver ramt (i år), og hvor er de reelt nødvendige udover PH-lamper? Hvor kan man ikke lige så godt skifte lampen til en retningsbestemt type eller bruge noget andet end glødepærer?

Lovens ide er at styre folks valg, men heldigvis ser det ud til at det ikke vil volde folk de store problemer. Selv museumsfolkene finder nok nogle gode nye lyskilder med retningsbestemt halogenspots eller diodelys :-)

Olie bruges stadig til opvarming!

Ifølge Danmarks Statistik er der i i januar 2009 knap 19% af Danmarks samlede bygningsareal stadig opvarmet med oliefyr til centralvarme.

Samtidig ligger Energistyrelsen stadig navn til den forældede webside på http://www.sparolie.dk/ . Den side foreslår at man skifter ineffektive oliefyr ud med nye oliefyr i stedet for andre energikilder såsom stokerfyr, varmepumper eller lignende.
Jeg har fået denne forklaring fra en medarbejder i Energistyrelsen:
Sparolie er en hjemmeside, der blev oprettet i forbindelse med en kampagne med formålet at hjælpe folk med et ønske om at udskifte oliekedler. Siden har efterhånden nogle år på bagen, og du har ret i, at den trænger til fornyelse. Den bliver hovedsagelig holdt i live, fordi at positivlisten for energimærkede kedler ligger på siden.

Vi er i øjeblikket ved at overveje en relancering af siden, hvor vi også fortæller om andre opvarmningsformer, for du har jo ret i, at man selvfølgelig skal prioritere at bruge alternativer som f.eks. varmepumper. Faktisk arbejder vi i øjeblikket med et varmepumpeinitiativ, som du kan læse mere om her http://www.ens.dk/sw13323.asp.

Webstedet har også en liste over gamle, ineffektive typer af fyr, der bør udskiftes straks.
Deres varmepumpeside er nu flyttet, måske er denne den her relevant i stedet for: http://www.ens.dk/da-DK/ForbrugOgBesparelser/IndsatsIBygninger/Varmepumper/Sider/Forside.aspx


Jeg håber at dem der har et oliefyr i drift, vil kigge sig grundigt om efter en anden måde at lave varmt vand på, end ved at bruge olie. Kan man finde noget der forurener luften mindre (lokalt), er billigere eller har en mere stabil prisudvikling end olie?

For samfundet Danmark, er det vel en fordel ikke selv at bruge Nordsø-olien, så længe man ikke skal købe noget i i stedet for i udlandet der overstiger oliepriserne. Og mon ikke biomasse (fx træ og planteolie) bliver mere konkurrencedygtigt overfor olie som tiden går?

DTU RoboCup i 2009

Konkurrencen om at få små dimser til at gøre noget selvstændigt på en bane i Lyngby.


Kommentarer til 2009-resultatet i RoboCup

Vi troede vi ville få en dårlig placering, indtil vi så at de andre robotter også kørte galt i deres planlagte rute!

Toyeca blev ramt af en fejlslagen download af software, lige før den skulle ud at køre (i begge heats).
Crazy Ivan havde et filsystem, der viste sig at være ødelagt 5 minutter før de skulle køre i 1. heat.

Tigergutt valgte en sikker rute, hvor de forhindringer som holdet ikke var 100 % sikre på kunne forceres hver gang, blev fravalgt. Deres bevidste fravalg gjorde at Græshoppen fik flere point.
Ligeledes kunne Wild Willy ikke få tidspoint, tage trappen eller samle bolde op.

Uden trappe, vippe, racerbane og bolde kunne man maksimalt få 14 point.

Christine kører meget pålideligt, og kunne have vundet finalen med de 16 point de lavede til kvalifikationen.

Priapisme John fik en af de bedste placeringer opnået med Lego mindstorms (3. plads med 11 point).

A.W.E.S.O.M.-O 9000 og græshoppen (som jeg har været med til at lave) havde problemer med at triptællingen varierede for meget fra gang til gang, ift. hvad resten af algoritmerne kunne klare. Derfor kørte bilerne ind i ting, efter at kørt "i blinde" efter afmålte afstande.

De knap så pålidelige/robuste robotter og algoritmer gjorde at tilfældighederne betød meget for 2009-resultatet. Hvis robotterne kørte lige så godt i finalen som de ellers typisk gør, så ville de få helt andre placeringer.

Acceleration og dermed at hjulene slipper underlaget afhænger af batterispændingen. Ligeledes gør mængden af løst skidt på banen en forskel. De to ting kombineret med at robotterne nogen gange havner lidt ved siden af stedet hvor programmet antager at robotten er.


Links
DTU RoboCup, det officielle websted

For kendere, er der en række interessante websider med beskrivelser og af de deltagende robotter, med video og beskrivelse af udviklingen og opbygningen af robotterne.

Jonas Sølvhøjs Wild Willy
og videoer på youtube

Team Grasshopper (fra AAU)
med videoer her (vi har nu den hurtigste robot på racerbanen)

A.W.E.S.O.M.-O 9000 (fra AAU)

Rosebot, der vandt tre gange i træk
(video fra 2008)

De hurtige svenskere:
SWEEPR's webside er væk men nogle af videoerne er på Youtube

Slangen SickSack

Den værste konkurrent (den er svær at hamle op med):
Christine
>Der er video både på deres eget websted og på Youtube her
Linjedetektion med webcamera og en iPac, en deltagers webside fra 2002 og her fra 2003.

NXTGCC (fra 2009)

Jeg har samlet de mest interessante videoer om konkurrencen på youtube i denne playliste.

Overvej en varmepumpe!

Hvis en bolig skal have erstattet et ineffektivt olie- eller gasfyr (der udnytter under 80 % af brændslets energi), må det anbefales at undersøge

1. Hvad der er af valgmuligheder (pillefyr, varmepumper, solfanger til supplering osv.)
   
2. Hvad er billigst i drift, også med et lån (til investeringen) der løber i 10 år

I 2008 har jeg hørt meget snak om at varmepumper var den billigste opvarmningsform, og set gode eksempler. Det gør det oplagt at man undersøger om ikke man kan finde et system med en varmepumpe, der kan give den ønskede varmemængde billigt.

Energistyrelsen vil også informere om varmepumper!

Her er lidt tommelfinger-regler.

En støjsvag varmepumpe, der ikke kræver at man graver mange hundrede meter slange ned i jorden er "Ispinden". Den giver 2,3 - 4 så meget varme ud til et centralvarmesystem, som den el man driver pumpen med. (de tal er lidt dårlige fordi de er målt på en "ispind", der står for meget i læ, for tæt på huset). Den model, der passer til et 150 kvadratmeter stort hus, kostedet 60.000 kr. inklusiv alt tilbehør og opsætning af en kølemontør.

For at lave et hurtigt overslag over hvad det vil koste at drive en varmepumpe, kan man finde ud af hvor meget varme i målt i kWh ens hus "bruger". Så regner man med at en god varmepumpe i års-gennemsnit kun bruger 1/3 af dette i el. Og så kan man jo gange med prisen for en kWh el om fem år, fx 2 kr.

Altså: (Varmeforbrug i kWh)*2/3=(årlig varmeregning i kr.)
Dette giver en noget højere pris end man vil betale her i 2009 (jeg giver ca. 1,6 kr/kWh el). Med den nutidige "lave" elpris, tror jeg godt det kan konkurrere med olie- eller gas-fyr.

Miljø-afgifterne på el meget høje, uanset hvor stor en del af elektriciteten, der er lavet miljøvenligt (tappet fra vind, sol, vandfald, bølger, biomasse eller atomkraft). Så hvis disse afgifter bliver lagt om, så de kun er lagt på fossilt produceret el, i stedet på el-forbrug, så vil en varmepumpe kunne betale sig utroligt godt!

I øvrigt så siges det at el-producenterne (kun de store?) er underlagt CO2-kvotesystemet med en fast tildelt kvote, hvis de vil udlede mere CO2, så skal de købe tilladelsen til at udlede CO2 af andre, der også har fået kvoter tildelt. Og så skulle udledningen ikke stige.

Afskaffelsen af den fossile fjernvarme

I Danmark er der rigtig meget fjernvarme, der bliver lavet ved at afbrænde fossile brændstoffer. Desværre er det svært for dem at skifte til Vedvarende Energikilder, fx ved at bruge varmepumper.

Se dette Danmarks-kort der viser udbredelsen af varmeværker og deres brændsel.

Et stort problem er at der ikke hænger løsninger på træerne, der kan betale sig for de enkelte varmeselskaber. Men der findes folk inden for fagområdet, der har konkrete forslag til at bruge varmepumper på en rentabel måde (set i debatten på ing.dk ).

Man har gjort sig fine tanker om hvordan man integrerer en stor varmepumpe på et kraftvarmeværk.
Allerede i 2006 præsenterede man koncept-ideer i et fagblad.
(i anledning af at afgiften på varme produceret med EL blev sat ned i 2005, så el-patroner blev mere fordelagtige at bruge.)

Men der udbydes i det mindste kurser til folk i fjernvarmebranchen, hvor jeg tror de kan få en grundig introduktion til emnet.

Slides fra et tidligere kursus.

Endnu en info-side (hvor der findes flere præsentationer):

Når man søger på nettet efter "fjernvarme varmepumper", er der mange referencer og materiale fra denne mand.


Et sted hvor de ikke helt har fundet en rentabel måde at anvende varmepumper på endnu, men har et konkret forslag, der indeholder et solfangeranlæg dobbelt så stort som det i Marstal, det er Dronninglund Fjernvarme.

Der er flere detaljer i denne artikel i Nordjyske.

Og i dette notat fra Hr. Blarke


Alt i alt, går det langsomt fremad med at finde varmepumpe-løsninger. Men branchen har godt hørt om de der varmepumper :-)