2020-02-04

2019 status på energi

Status over 2019: Fossil-fri energiforsyning blev i stigende grad det foretrukne valg, Verden over.


I Danmark er de første 4 vindmøller, som ejerne regner med at tjene penge på uden brug af tilskud, blevet opsat et meget blæsende sted, nemlig få meter fra vestkysten på kanten af Hirtshals Havn. [kilde]

Den første solcellepark uden tilskud skal opføres i år 2020 på den nedlagte flyveplads i Vandel. [kilde]

Nyopførte solcelleparker og vindmølleparker ønsker som oftest stadig et tillæg per kWh til markedsprisen, for at bygge de nye anlæg. Ved den seneste auktion blev gennemsnittet af de vindende bud mellem 1 og 2 øre/kWh i tillæg. [kilde]

Nybyggede sol og vind-anlæg kan levere energi billigere end nybyggede fossil-fyrede el-værker kan, i det meste af Verden. Det, der er ved at ske nu, er at det begynder at svare sig økonomisk at bygge nye sol- og vind-høstere fremfor at fortsætte med at brænde kul og gas af i afskrevne/afbetalte “gamle” el-værker.

"Wind and solar are now cheapest across more than two-thirds of the world. By 2030 they undercut commissioned coal and gas almost everywhere." fra analysen New energy outlook.

I USA kan 74 % af de kulfyrede el-værkers kapacitet erstattes af vind- og sol-farme uden at øge el-prisen, ifølge [kilde].

Det er ikke alene bedre for samfundets økonomi over 10 – 30 år (“på langt sigt”) at investere i fossilfri energiforsyning. Nu bliver det også en økonomisk fordel for de selskaber der opfører og driver vind- og sol-parker.


El-produktionen fra sol og vind i Danmark var i 2019 en mængde, der svarer til lige omkring 50 % af el-forbruget i Danmark. Dertil kommer en del træ, der dækker 13 %, samt importeret vandkraft og kernekraft. Den fossile andel er nu under 25 %. [Energinet.dk’s foreløbige miljø-deklaration for el-forbrug i Danmark 2019] og [kilde]



Globalt set falder kul-forbruget nu. Måske med 3 % fra 2018 til 2019, ifølge denne analyse: [kilde]
Kul har længe været det billigste brændsel, men nu bliver det udkonkurreret stadigt flere steder på jorden.
USA brugte 18 % mindre kul i 2019 end i 2018: [kilde]
Indiens kulforbrug stagnerede, og sol står til at vinde på el-prisen over kulkraftværkerne. [kilde]
Indiens kulforbrug faldt i 2019 for første gang siden 1973. [IEA artikel
Flere detaljer: 2 delstater i Indien har i 2019 forbudt at bygge nye kul-fyrede el-værker, og 3 yderligere delstater vil snart gøre det samme. [kilde]



EU’s kul-import (til elværker, ikke stål-produktion) i første halvår faldt fra 2018 til 2019 med 22 %, så det tyder på store ændringer, ikke bare i Danmark. [kilde]
Års-forbruget faldt fra 2018 til 2019 med

El fra kul faldt 5 % i Polen [kilde]
El fra kul i Europa faldt 27 % (og kul leverede 15 % af al el i Europa i 2019) [kilde] (fra EnAppsys summary report Q4 2019 Market review (EU))
Se også opgørelsen fra Sandbag: https://sandbag.org.uk/project/power-2019/ .


Tab ikke modet! Det er bestemt muligt at tage kendte teknologier i brug til at erstatte fossilerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar